Her kan du følge med i de løbende forbedringer af EasyMe (en tradition, vi fik pustet liv i sidste år)

November

  • 7. november: Salgslinks har nu fået muligheden for at have deres egne "takke-sider", som du kan sende folk videre til efter køb. 
  • 7. november: Salgslinks kan have en udløbsdato.
  • 6. november: På alle abonnementer kan du nu kopiere adressen til "Opdatér dit kort", hvis folk beder om det fordi de har smidt deres sidste mail væk :)
  • 5. november: Den store dag er oprunden - EasyMe Betaling er åbnet for alle.

Oktober

  • 23. oktober: Nu angiver vi fakturanummer og ikke ordrenummer når du sender fakturaer til Skandia, Pensam og Danica via Danmark - det gør det lidt nemmere at få afstemt regnskabet når du får pengene udbetalt :)
  • 15. oktober: Sikker mail er kommet gennem testfasen, og er nu tilgængelig for alle kunder på Etableret- og Klinik-abonnementerne.
  • 2. oktober: Du kan nu give et sponsorat din egen titel. Brugbart hvis en klient har flere sponsorater fra samme sponsor (forsikring), og du skal kunne vælge den rette når du laver en faktura på klienten.

September

  • 23. september: Vi forsøger nu at lave et login til folk, der køber online kurser og andet, som kræver login. Tidligere skulle kunden selv vælge sit login, og selv om det var smart, så forvirrede det åbenbart mere end det gavnede :)
  • 18. september: Sikker Mail er i dag sendt til test hos en udvalgt gruppe testere, og vi håber at kunne lancere sikker mail bredt indenfor de næste par uger.
  • 17. september: Klient-kortet har nu både "gem" og "gem og luk", så du kan opdatere en klient uden at blive smidt tilbage til oversigten.
  • 13. september: Bookinger i kalenderen har nu en lille advarselstrekant, hvis de ikke er blevet faktureret....med mindre du ikke lader EasyMe lave fakturaer.

August

  • 27. august: I fakturamodulet kan du nu søge på ordrenumre (og selvfølgelig stadig fakturanumre, klientnavn etc), og søgningen indsnævrer sig nu også til, om du på forhånd har filtreret på "betalt", "afventer betaling" etc.
  • 26. august: Nu kan du indberette til Danmark via sponsormodulet, og dermed drage nytte af alle de lækre automatikker i sponsormodulet i stedet for bare at lave "1:1"-indberetninger.
  • 23. august: Du kan sætte en skæringsdato på en klient for, hvilke behandlinger vi tidligst må tage med i indberetninger til Sygeforsikringen Danmark.
  • 23. august: Statistikmodulet giver dig nu mulighed for at filtrere på, hvornår en faktura rent faktisk er betalt, og ikke bare udstedt. Og på klinikplanen har du også mulighed for at filtrere på, om den er betalt med klippekort.
  • 22, august: Når du manuelt føjer folk til et kursus eller sælger et klippekort, så får du nu lov at mellemlande på fakturaen, så du kan føje linjer til, give rabat eller andet, inden vi skyder fakturaen afsted.
  • 21. august: I fakturamodulet har du nu en fane med alle ufakturerede bookinger fra alle kalendere. Ganske brugbart til at fange omsætning der ellers kunne smutte.
  • 20. august: Nu kan du selv lave en "efterindberetning" til Danmark for holdtræning. Det hænder, at man først får fat i et CPR-nummer fra en deltager efter forløbet er gået igang, og så kan du sørge for, at der bliver indberettet for alle træninger efterfølgende.
  • 19. august: Nyt modul til klinik-kunder: "Dagstotaler" giver dig overblikket over dagens fakturaer og deres status, ufakturerede behandlinger samt totalerne fordelt på betalingsformer, så du hurtigt kan afstemme kassen, dankort-terminalen etc.
  • 19. august: Ved abonnementer og ratebetalinger via Stripe behøver vi ikke længere lave en test-trækning på DKK 10,- fra starten, og kan iøvrigt håndtere 3D-secure, hvilket gør EasyMe 100% PSD2-klar.
  • 16. august: Advarsel om både ubetalte fakturaer samt ufakturerede bookinger bliver nu vist både på klientkortet samt når klientens bookinger åbnes i kalenderen.
  • 15. august: Fakturafiltret (betalt/afventer betaling/etc) fungerer nu også sammen med eksterne regnskabsprogrammer (e-conomic og Dinero)
  • 14. august: Nu kan du sætte bogføringsdatoen direkte på fakturaen når du markerer den som betalt i fakturamodulet, og få datoen med over i dit regnskabsprogram.
  • 13. august: Hvis du sidder og skriver journal direkte i dialogen inde på en booking kan man ikke længere komme til at lukke dialogen ved et uheld, og miste sit notat. Hvis der er et åbent notat kan dialogen ikke lukke, og du kan ikke skifte væk fra fanen med notatet på.
  • 12. august: Nu kan du selv vælge, hvilke felter du vil have med, når du downloader et segment af dine klienter.

Juli

  • 9. juli: Statistikken kan nu downloades i detaljer - du kan hive hver enkelt linje ud i et Excel-ark og inspicere alle detaljer omkring hvordan den er beregnet.
  • 5. juli: Når en manuel booking skal lave en faktura får du nu lov at mellemlande på fakturavinduet, så du kan lave justeringer (give rabatter, bruge sponsorer etc.)
  • 4. juli: På klinikplanen kan du nu eksplicit give adgang til enkelte ydelser, eller blot til alle, for hver medarbejder.
  • 3. juli: På klinikplanen kan du én gang for alle lave en mapping mellem klinikkens ydelser og Danmark-takster i stedet for at hver enkelt behandler skal lave egne ydelser og mappe til Danmark.

Juni

  • 21. juni: I kalenderen kan "andet" gentages efter samme logik som bookingerne beskrevet herunder.
  • 21. juni: Bookinger kan nu gentages frit hver uge/måned på bestemte ugedage/datoer, og kan slutte efter et antal gange eller på en bestemt dato.
  • 14. juni: På klinik-planen kan du nu BÅDE have et overordnet ydernummer til Danmark OG lade de enkelte behandlere bruge deres eget.

Maj

  • 28. maj: Nu kan du gemme dine rapporter i statistikmodulet.
  • 22. maj: Nyt sponsor-modul gør det muligt at lade en sponsor (oftest et forsikringsselskab) betale hele eller dele af en klients behandling(er). Sponsorer kan faktureres via EAN eller e-mail.
  • 21. maj: Nu kan du sende EAN-fakturaer til private og offentlige virksomheder direkte fra EasyMe.
  • 12. maj: Spritnyt statistikmodul giver dig et væld af segmenteringsmuligheder. For klinik-kunder er det nu muligt at lave en hel akkurat indlejerstatistik.
  • 1. maj: Klientkortet har nu et særskilt felt til land, og dette flyder med ud til både e-conomic og Dinero, og kan tilvælges i tilmeldingsfelter på alt, der sælges i EasyMe.

April

  • 20. april: Ydelser kan nu have individuelle farver i kalenderen, og hvis et tidsrum kun tilbyder én ydelse napper den farven fra ydelsen også.
  • 17. april: Kalenderlinks kan konfigureres til at kræve login.
  • 13. april: En kalender kan nu have flere links, og hvert link kan konfigureres til at begrænse sig til udvalgte ydelser i kalenderen.
  • 11. april: Nu kan du se alle fakturaer i EasyMe, også selv om du har outsourcet dem til Dinero eller e-conomic. Desuden kan du gensende manuelt udstedte fakturaer, også uanset hvor de bliver håndteret.
  • 5. april: Du kan nu markere, at en ufaktureret booking ikke skal fremstå som ufaktureret (hvis du har givet en gratis behandling eller lign.) Det foregår på betalings-fanen af bookingen.

Marts

  • 19. marts: "Samle-fakturaer" - nu kan du samle flere kalenderbookinger på samme faktura i stedet for at der skal udstedes en enkelt per booking.
  • 6. marts: Du kan selv ændre starttidspunktet for et køb på et online kursus, hvis du er kommet til at lukke folk ind for tidligt/sent.

Februar

  • 28. februar: Du kan bruge automatik/tags på klippekort.
  • 28. februar: Du kan søge i arrangementer.
  • 28. februar: Du kan bruge ratebetalinger på ydelser.
  • 28. februar: Du kan nu kopiere ydelser.
  • 19. februar: Vi har integreret Mail-tester i EasyMe, så du kan lave automatisk spam-test af de mails du sender fra mailmotoren.
  • 18. februar: Vi har omdøbt "EasyMe-login" til bare at være almindeligt "e-mail-login", hvilket forhåbentlig letter login-processen hos dine klienter.

Januar

  • 28. januar: Nu kan enkelte mails i en mail-serie sættes på pause.
  • 26. januar: Pre-headers i mailmotor understøtter nu placeholders for klient-navn, fornavn etc. på samme måde som brødtekst og emneord allerede gør.
  • 17. januar: MailMotor kan nu vise dig antal salg og aktuel omsætning for hver e-mail du har sendt. Du får tal både for enkelt-mails, serier samt enkelte mails indeni en serie
  • 17. januar: Mailserier kan nu begrænses til at sende på bestemte ugedage og i bestemte tidsrum på dagen.
  • 17. januar: MailMotor understøtter nu pre-headers i både enkelt-mails og serier.
  • 7. januar: Hvis en klient har brugt et forkert login ved køb (eller bare vil skifte), kan du nu selv nulstille login for køb, der kræver login.
  • 2. januar: Tracking til både Facebook og Google Analytics registrerer nu det fulde beløb, hvis der handles via ratebetalinger. Tidligere blev kun den aktuelle rate tracket som et salg.
Fandt du dit svar?