Vi kæmper hver dag en kamp på dine vegne om at få mails til at lande i folks indbakke og ikke blive fanget i alverdens filtre.

EasyMe sørger for at klare alt det tekniske, som SPF, DKIM, DMARC og andre kedelige forkortelser, og indholdsdelen er så op til dig.

Vi løfter i flok

Grunden til, at vi kan få dig igang uden at du skal sætte noget op på egen hånd er, at du sender fra vores afsenderdomæne, som allerede er velkendt ude i verden og har et godt rygte.

Dine mails kommer derfor ud i verden med afsenderen "system@outbound.easyme.biz" (du kan selv sætte selve navnet, som folk ser, og du kan angive en svar-adresse, så eventuelle svar på dine mails også ender hos dig - det klares altsammen på "e-mail"-fanen i dine indtillinger).

Hvis du selv vil

Men hvis du vil have 100% kontrol over identiteten af dine mails, så er det muligt er få erstattet vores afsenderdomæne med dit eget - men så slipper du altså ikke for noget teknisk arbejde.

Helt konkret skal du lave nogle såkaldte DNS-records for dit domæne udfra instruktioner fra EasyMe.

Hvis du selv har styr på den slags, så skriv til os og bed om dine records, og alternativt kan du låne os dit login til DNS for dit domæne - så hjælper vi dig med at få det sat op - du fanger os på support@easyme.biz.

Hvornår er det nødvendigt?

Du kan snildt klare endog meget store lister uden at sætte dit eget domæne op som afsender, og faktisk kan det i starten være en hjælp for dig at bruge EasyMes domæner.

For med en meget lille liste er dit domæne så ukendt ude i verden, at du ikke rigtig kan opbygge et godt rygte for det hos verdens mailudbydere.

Til gengæld sender EasyMe mange millioner mails hvert år, og er en kendt spiller på markedet.

Så tommefingerreglen er i butikken er, at har du mindre end 1.000 modtagere på dit nyhedsbrev, eller sender du sjældent til dem, så kan det nærmere give bagslag at bruge dit eget domæne - så er du bedre hjulpet med at bruge det, vi stiller til rådighed.

Fandt du dit svar?