Nede i Paris har en lille flok franskmænd lavet et mægtig fint værktøj til at trykprøve dine e-mails inden du sender dem ud i verden.

Værktøjet hedder mail-tester.com, og her kan du få kørt din e-mail igennem en masse filtre og tests, som giver dig en samlet score mellem 1 og 10 for, hvor "anti-spam"-agtig din mail virker:

Slut med det manuelle bøvl

Der er bare lige det, at du skal sidde og kopiere en test-adresse, oprette en klient med adressen, sende din mail til test-klienten og så hoppe over på resultatsiden for at se din score....og det bliver man lidt træt af. Desuden må du kun køre tre tests om dagen.

Så derfor har vi bygget mail-tester direkte ind i vores test-dialog, så når du sender en testmail i EasyMe kan du bare sætte et flueben, og så klarer vi at sende mailen for dig og tager dig direkte over til resultatet.

Mail-tester er et betalt værktøj, men vores lille gave til dig er, at vi betaler regningen.

Hvad tester den for?

EasyMe sørger naturligvis for, at du klarer de tekniske tests, men mail-tester er et super værktøj til at fange småting, du måske slet ikke kan se.

Her er et par eksempler på ting, testen kan fange for dig:

  • Måske har du for meget billede i forhold til tekst i din mail
  • Måske har du kopieret et link fra en gammel mail, og dermed fået et google-link ind fra din webmail i stedet for det "rå" link
  • Måske bruger du for mange store bogstaver eller udråbstegn i emnelinjen

Der bliver kørt flere tusinde tests på din e-mail, og jeg sender aldrig selv en mail uden først lige at spørge mail-tester, hvordan den tager sig ud.

Fandt du dit svar?