De fleste forsikringer kan du sende regninger via EAN-netværket (se vores sponsor-modul), men Pensam og Danica skal faktureres gennem Danmark-systemet (bare for at gøre forvirringen total :) )

Det kan gøres på to måder, men du lige holde tungen lige i munden:

Den "gamle":

På klient-kortet under "Er klienten medlem af Danmark" vælger du "Klientens forsikring betaler via Danmark".

Så bliver der indberettet helt som var det Danmark, der skulle betale - det klarer vi hver aften, hvor vi kigger tilbage i kalenderen og checker, om der er noget der skal indberettes.

Vi kigger altid seks måneder tilbage, så du kan nå at få indberettet efter behandlingen har fundet sted.

Her skal du huske:

  • Klienten skal sættes til "Klientens forsikring betaler via Danmark"

  • Du skal have et CPR-nummer på klienten.

Den "nye":

Vores sponsor-modul giver langt flere muligheder - i denne sammenhæng kan fremhæves:

  • Du kan samle flere behandlinger på én faktura

  • EasyMe holder øje med præcis hvor meget forsikringen betaler, og om der evt. er en egenbetaling.

Hvis du vælger denne model, så skal du følge instruktionerne ovre på sponsor-siden, og bemærk, at hvis vi kan se, at der ligger en sponsor-aftale på Danica eller Pensam på en klient, så prøver vi IKKE at lave en "almindelig" indberetning til Danmark.

Fandt du dit svar?