Den ubetinget nemmeste måde at få adgang til både online betaling og MobilePay er at bruge vores indbyggede betalingsmodul: EasyMe Betaling.

Med EasyMe Betaling kan du nemlig på få minutter være igang med at tage imod betaling med dankort, kreditkort, MobilePay og Apple Pay, helt uden at du skal ud i byen og lave andre aftaler - det kan ingen af de andre spillere tilbyde i én samlet pakke.

Men vil du af den ene eller den anden årsag ikke bruge EasyMe Betaling, så er vi integreret med en række andre spillere på markedet, som du kan vælge imellem - så skal du bare selv stå for at lave de nødvendige aftaler.

Her en hurtig gennemgang af de "eksterne" muligheder - hvis du vil se en sammenligning side ved side, så kig på her.

Stripe

Lækkert og strømlinet system, der giver dig adgang til Visa og MasterCard.

Stripe kræver ikke noget fast månedligt gebyr, men tager en fast takst på 1,4% plus DKK 1,80 af dine transaktioner (check deres hjemmeside for up-to-date priser)

NETS

Den gamle elefant er tung at danse med, men har én altoverskyggende (og konkurrenceforvridende) fordel:

Ved betaling med dankort eller visadankort, tager NETS kun et fast gebyr på 2-3 kroner. 

Hvis du har en betragtelig omsætning og du har de fleste salg på dankort kan der være penge at spare.

Bagsiden af medaljen er:

  • Du skal betale fast abonnement til NETS på en tusse eller to per år (check dem for tidens priser)
  • Det tager længere tid og mere godkendelse at komme igang hos NETS.
  • Det kræver, at du har en "betalingsgateway" til at formidle kommunikationen mellem EasyMe og NETS (vi må ikke snakke direkte med NETS), og der kommer en ekstra udgift. Vi bruger QuickPay, og du kan købe en gateway gennem os, men udover abonnement og gebyr til NETS kommer også QuickPay-afgiften.

ClearHaus

ClearHaus er en nyere dansk spiller på markedet, som nærmest er en mellemting mellem Stripe og NETS. 

Der er ingen oprettelse eller fast abonnement, men til gengæld en fast procentsats af din transaktion (se de gældende priser her).

ClearHaus kræver også en QuickPay-betalingsgateway (læs forklaringen under NETS herover).

PensoPay

PensoPay er det tætteste vi kommer på en dansk Stripe.

I virkeligheden er PensoPay en indløser, som ClearHaus eller NETS, men kogt sammen med en QuickPay under hjelmen, så den del skal du ikke betale ekstra for.

MobilePay
MobilePay online er ikke det samme som din almindelige MobilePay (privat eller erhverv).

I virkeligheden er MobilePay Online blot "viklet udenom" en indløsningsaftale, og derfor kan du kun bruge MobilePay Online, hvis du har en af disse løsninger:

  • NETS
  • ClearHaus
  • PensoPay

Du kan altså ikke bruge f.eks. Stripe til online betalinger, og så køre MobilePay Online ved siden af.

Derudover koster MobilePay OGSÅ 49 kroner per måned samt en krone per transaktion. Vi opkræver MobilePay-gebyrerne hos dig, og sender dem videre i systemet, indtil de lander i dem store lomme hos Danske Bank.

Ingen tvivl om, at jo flere betalingsmuligheder du har, jo bedre. Men der løber også mange led på, som skal have en bid af kagen, hvis du vil bruge MobilePay Online.

Fandt du dit svar?